Træværksted

 

På værkstedet arbejdes der med træet fra det kommer helt råt, til den enkelte står med et færdigt produkt. Det giver indsigt i hele forløbet.

På træværkstedet kommer den enkelte igennem de forskellige processer. Processerne planlægges og den enkelte bruger er med til at tegne, save, høvle, pudse, skrue, male mm., ved hjælp af værktøj og redskaber der er tilpasset brugernes forskellige handicap.

På værkstedet tages der udgangspunkt i brugerens kompetencer, funktionsniveau, interesser og ønsker. Der arbejdes ud fra bruger-hjælper-bruger, for igen at brugernes kompetencer kommer i spil.

Aktiviteten bliver tilpasset den enkelte, så der er mulighed for at kunne fordybe sig i den kreative proces.  Personalet hjælper med at lave delprocesser, så arbejdet bliver overskueligt og der opnås succes med at udføre opgaven.